Efter et besøg Okt.2016 hos Mogens Fischer i Nimtoften, fik jeg dette foto af en ældre Christian Fischer. Der er Mogens oldefar.
Mogens farfar Jean, som blev gift med Elisabeth Thyra Køster fra Østbirk præstegaard, fik i bryllupsgave Trædengaard og de fik Harald, men allerede da Harald var tre år, blev han ramt af sygdom sammen med sin mor, og de døde samme dag med en times mellemrum, fortæller Mogens.
Jean Fischer flyttede hjem til fabrikken, som enkemand, men hans mor fik ham interesseret i oldfruen Nicoline, der var god til at bage og sylte, lave mad. Hun var fra Klarkring, og der slog de sig ned og fik en privatskole med realeksamen. De fik to døtre og fire sønner. Ligeledes fik kunstmalersønnen Hans Christian 6 børn med Emma Fabrisius i Kbh.
fra disse to sønner stammer efterkommerne til Christian Fischer.
Dette par skulle være direktør Andersen og kone. Ham der sørgede for vi fik Gammelstrup station, idet han donerede 10.000 kr. til bl.a. et vigespor fra fabrikken. Her er han med sin setter.
Hatten er på bordet.
Fotoet menes at være af efterfølgeren vinhandler, konsul Sechers svigersøn Andersen, der var med tidligt, fordi Konsul Secher var syg.Det var i 1888 at Chr. Fischer og hustru flyttede til Frederiksberg, for der at nyde deres otium.
Fischer afskyede alt forfængeligt, pral og humbug. Det han skulle have med at gøre, skulle være sandt og ærligt. Han blev aldrig konfus eller ledt på gale veje. At drikke og ryge lærte han først af de Vestbirk honoratiores, han omgikkedes i de senere år. Der kørte mange fine folk ind på gårdspladsen med deres charabance og besøgte Fischer.
Hans søn Jean blev privatlærer i Klarkring ved Juelsminde og havde åbenbart arvet faderens interesse for sprog, idet han studerede både kinesisk og indisk sanskridt.
efterkommere var : Jean Arnold Fischer, der senere giftede sig i Klakring og fik et kuld børn,
ligesom broderen Hans Christian Fischer, kunstmaler fik 4 børn inden han døde i 1887 i Kbh.
-
Her er der en fin bort udenom raklameskiltet.
Et lille samfund selvforsynende med mælk, smør og kød, samt frugt fra plantagen, og orangeriet,
Træ til at fyre op med fra Træden skov.
Hønseri med æg og dyrebrug med mælk og kød. -
Her er det Fischer selv, der bliver foreviget, og ikke ham, der som fotograf står inde i kukkassen med sort tæppe ned om. Det er sikkert taget i udlandet.
Mod og medlidenhed viste han, da han engang lejede et æsel. Ejerens dreng slog den bagi med en pigkæp. Da han ikke ville holde op, gav Fischer ham et rap med pisken, hvorpå ejeren løb ind efter sit gevær. Fischer sprang ned fra æslet og lagde sig bag æselt, idet han ikke troede ejeren ville skyde sit dyr.
-
Fischer var i Sevilla en dygtig sproglærer og det viste sig , at han også hurtigt blev så dygtig til at bruge den nye opfindelse, at fotografere.
Det blev moderne i adelige kredse, at man selv skulle fotografere, og som lærer i dette, færdedes han mellem hertuger og prinser, dronning Isabella og hendes hof. Fik et slot og en slotspark stillet til rådighed.
-
Pengene strømmede ind, og i længere tid tjente han 600 kr. om dagen.
Naturligvis gik en del til klæder og livet i de fine kredse, men han forstod at spare op og få dem opbevaret hos den danske konsul i Paris.
-
Man besøger ikke Granada uden også at besøge Alhambra, mauernes sidste højborg.
Fischer var også i Alhambra og i løvegården. Borten fra dette billede har nok været inspirationskilde til borten omkring hans reklameplakat for Uld- og Tricotagefabrik.
-
Chr. Fischer senior og Jean Arnold Fischer med kone Thyra Køster og søn Harald ca. 1875 ved Gudenåen
1888 solgte Fischer fabrik, landbrug, Træden skov, og flyttede til Frederiksberg med sin kone Julie.
Fischer havde en stor støtte i sin kone, der stod for husholdningen til alle der boede der. -
Leth Frandsens model af Trikotagefabrikken, møllehjul oppe til venstre.
70-80 mennesker arbejdede dels på fabrikken, dels i landbruget, og skovbruget, og en del boede til leje.
Til alle disse huse indenfor området og udenfor, måtte teglværket levere sten, så også her var der arbejde. -
Fabriksbyen på plakaten,møllehjulet til venstre i et lille hus.
Alt dette skete, inden der var el, Gammelstrup teglværk, jernbane med togtransport,
så Fischer havde mange heste til at klare transporten. Bredvadmølle var i gang, så Fischer og møller Holst må have kendt hinanden.
-
hans christian fischer 1849-1887
-
Har malet direktørboligen ved Vestbirk trikotagefabrik.
-
Et senere maleri fra Schweitz
Trikotagefabrik bygget af sten fra eget teglværk.
Allerede i 1848 var Fischer igang med at have teglovn klar og indforskrev teglværksbrændere fra Lippe-Detmold, til at forestå brændingen. Ud for stuehuset gik en hest i rundgang og æltede ler fra skrænterne med vand. Efterhånden som fabrikken udvidede, skulle der bygges til, også af beboelseshuse, lagerplads, stalde til heste og kreaturer, -så teglværket var igang i mange år.
Kommentarer
Seneste kommentarer
Godt lavet og dejlig mange billeder. 
Det her er bare fantastisk, Chr. Holst var min farfar, og jeg har kun 1 billede af ham fra før 1925, og det er ikke særlig tydeligt, og nu dette familiefoto + det hvor han sidder udenfor.
Jeg var der i 50'erne. Min far var fyrbøder og jeg kan huske vi havde mad med i en gryde med som passede på et fyrhul ovenpå ovnen hvor vi gik. På den måde fik vi varm mad.
God´awten og guds fred, Karen.
Jeg tog for en del år siden en del billeder af teglværket, før de sidste rester forsvandt.
Er det noget du kunne være interesseret i ?
Med venlig hilsen
Bo Jensen
Karen Bækbøl Jørgensen
min egen kommentar er: at det er sikkert, det ikke er Chr. Fischer og hans kone i haven, men derimod direktør Andersen og frue, som efter Secher overtog fabrikken og fik sikret Gammelstrup station.